Lidt om Huset

Forsamlingshuset har over 100 år på bagen, men det nuværende hus er opført i 1986. Der er en stor entre med garderobe, en stor sal, med plads til i alt 150 personer der kan deles i 2, samt en kaffestue og scene, der kan benyttes som seperate rum. Vi har selvfølgelig wi-fi adgang i huet.

Scenen kan benyttes både til teater, revy og musik.

Huset ligger umiddelbart op til en skole med legeplads, sportsplads med en multibane, samt bypark med både shelters, bålhytte og en lille sø. Desuden ligger Trebjerg (128 m) med en fantastisk udsigt over Ø-havet ca. 1 km udenfor byen. så der er rigelig mulighed for udendørs aktiviteter. 

Der er flere muligheder for overnatning både med privat "bed and breakfast" i Haastrup by og vandrehjem og Hotel i nærområdet.

Huset har en fast vært der står for den daglige drift, som gerne hjælper med menuen til fester og arrangementer.